Evaluering af det samlede undervisningstilbud på As Friskole

Hvad, hvordan og hvornår

  • Vi evaluerer i mange sammenhænge og på mange planer. Vi har fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen og på elevernes trivsel. Begge disse aspekter af skolelivet evalueres løbende.
  • Vi evaluerer med udgangspunkt i følgende:
    • Skolens læseplaner og mål for undervisningen
    • Skolens værdigrundlag
    • Den enkelte elevs potentiale, målsætning og udvikling.
  • 0. klasse:
    • Eleverne gennemgår en motorisk screening allerede i brobygningsforløbet. I 0. klasse testes eleverne med LUS-, IL- og MG-prøver.
  • Dansk:
    • Eleverne i 1.-8. klasse testes hvert år i såvel læsning som stavning. Der anvendes følgende testredskaber:
      • OS, ST og SL-prøver
      • Evalueringsopgaver på danskfaget.dk fra Clio
      • Webprøver fra Gyldendal
  • Matematik:
    • Eleverne i 1.-8. klasse testes hvert år. Der anvendes følgende testredskaber:
      • MAT 1-8 og RM-prøver
      • PrøveTræneren på matematikfessor.dk
    • På baggrund af resultaterne tilrettelægges arbejdet fremadrettet.
  • Læsevejledning:
    • Vi anvender CHIPS-test ved behov og den kommunale læsevejleder inddrages ligeledes ved behov herfor.
  • PPR:
    • Vi har et glimrende samarbejde med PPR i Hedensted Kommune. Vi holder 3-5 statusmøder om året og der afvikles rådgivningsfora ca. fire gang om året på skolen. Udover disse rådgivningsfora, deltager skolens lærere og forældre i åben rådgivning ved PPR efter behov.
  • CLIO:
    • Vi anvender Clio Onlines faglige portaler. Hertil er knyttet en række evalueringsopgaver, som anvendes på de relevante klassetrin og på relevante tidspunkter. Opgaverne er f.eks. gode til at evaluere elevernes viden før og efter et undervisningsforløb. Opgaverne anvendes både summarisk og formativt.
  • Terminsprøver:
    • Vi afvikler terminsprøver på 7., 8. og 9. klassetrin en til to gange årligt.
  • Samtaler:
    • Lærerne fører løbende samtaler med eleverne om deres udbytte af undervisningen, deres arbejdsindsats og plan for det kommende arbejde.
    • På klasseniveau fører lærerne løbende samtaler om det sociale liv i klassen og om det faglige i forbindelse med afslutning af forløb o.lign.
    • Skolens lærere er i løbende dialog med kolleger og skoleledelse om enkeltelever og klasser.
    • Hjemmene indkaldes til samtaler to gange om året, hvor fokus er på faglig, menneskelig og social udvikling.
    • Vi praktiserer et tæt skole hjem-samarbejde og er derfor løbende i kontakt med elevernes forældre om stort og småt, godt og knap så godt.
    • Klasse og -elevtrivsel måles på netbaseret test, Termometeret, udarbejdet af DCUM. Denne måling foretages mindst hvert tredie år.
  • Skriftlige evalueringer
    • To gange om året evaluerer lærerne elevernes udvikling fagligt og socialt. Dette sker forud for skole hjem-samtalerne, som finder sted hhv. mellem efterårsferien og juleferien og mellem vinterferien og påskeferien. Evalueringen sker skriftligt og omfatter fagene dansk, matematik og engelsk.Denne evaluering sker dels på baggrund af den daglige undervisning, dels på baggrund af de ovennævnte tests og prøver.

Skoleåret 13/14

  • Motion/læsning
    • Som noget nyt, flyttede vi motion og læsning til et bånd i skemaet om morgenen efter vores morgensang. 
    • Idéen er rigtig god og mange elever har stort udbytte af ordningen. Det er en god start på skoledagen.
    • Det er ønskeligt, at der afsættes flere lærerresourcer til ordningen, således at holdene kan blive mindre. Dette vil højne udbyttet hos især de svageste elever.
  • Samlæste timer
    • Antallet af samlæste timer blev fra årets start reduceret til et minimum. Undtaget dog vores Storegruppe (7.-8. klasse). I stedet for samlæsning er en del fag parallellagt i skemaet. Det giver mulighed for stadig at arbejde på tværs af klassetrin, men med flere lærere. Det er en god løsning, som dog kunne udnyttes bedre og mere.
  • Tidlig sprogstart
    • Vi fortsætter med at tilbyde engelsk fra 1. klasse. Det var en succes sidste år og det har det også være i år.

 

 

 

Evaluering af den samlede undervisning på As Friskole.

 

Evaluering af den samlede undervisning på As Friskole.

Jf. § 1b, stk. 3 i friskoleloven: ”skal skolerne regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen”.

 

Evalueringen af den samlede undervisning på As Friskole beror på 4 forskellige hovedområder af betragtninger.

 

a. Tilsynsførendes (Anker Andersen) betragtninger og rapport, jf. skolens hjemmeside.

 

b. Elevevalueringer der foretages skriftligt 1 gang årligt i fagene dansk og matematik. Her bliver elevens faglige standpunkt vurderet. En vurdering der tager sit udgangspunkt i den løbende evaluering over skoleåret og test og prøver udført 2 gange årligt, således september-oktober og april-maj. I 7+8 klasse udføres ligeledes terminsprøver i dansk, matematik og engelsk.

 

c. Fagplaner for fagene, jf. skolens hjemmeside.

 

d. Årsplaner for alle fag på alle klasssetrin.

 

Disse fire områder danner grundlaget for en evaluering af den samlede undervisning på As Friskole. Herunder en plan for opfølgninger på evalueringen.

 

I tilsynsrapporten fremgår følgende:

Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk:

Det er tilsynets vurdering at elevernes standpunkt fuldt ud lever op

til det, man kan forvente. Undervisningen er varieret og materialerne

er tidssvarende og hensigtsmæssige. 

Skolens samlede undervisningstilbud:

Tilsynet vurderer, at skolens undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering

fuldt ud står mål med, hvad man almindeligvis kræver i folkeskolen.

Ud af tilsynsrapporten fremgår det, hvordan denne konklusion er nået og på hvilket grundlag.

 

Undervisningen på As Friskole tager sit udgangspunkt i loven for frie skoler. Denne sammenholdes med skolens værdier og målsætninger for hhv. indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen. Skolen har over det sidste år via samarbejde mellem forældre, elever og lærere udarbejdet en profil for skolen. En profil der ligger på skolens hjemmeside og beskriver de forskellige trins rammer og mål. I de konkrete fag tages fagplanerne jf. skolens hjemmeside som udgangspunkt for de årsplaner lærerne udarbejder og præsenterer for forældrene på forældremøderne i august og september i forbindelse med skoleårets opstart. Årsplanerne afspejler dermed de mål og trinmål der er for de enkelte fag hele vejen igennem skolen. Via den årlige skriftlige elevevalueringer i dansk og matematik med tilhørende test – og 2 skole/hjem samtaler efterår og forår, opnås en indikation på den enkelte elevs standpunkt og niveau i relation til de mål og trinmål der er for det pågældende fag.

 

Evaluering af fokusområder for skoleåret 2009-11.

Skoleårets fokusområde med ensrettethed og konsensus omkring test og prøver er nået. Således er der et gældende system for, hvilke prøver der gennemføres i dansk og matematik over hele skoleforløbet. Det tages afsæt i IL prøver for 0. klasse. Fra 1. kl. – 8. kl. tages afsæt i RM prøver i matematik og læse, staveprøver i dansk med afsæt i OS, ST og LS prøver. Herudover gennemføres diktater og afleveringsopgaver i begge fag. Resultater meldes tydeligt ud til forældre og elever til skole-hjem samtalerne.

 

Skoleåret 2009-10 bød på elevnedgang, økonomiske besparelser med afskedigelser af personale.

Et forår og skoleår med mange udfordringer i forbindelse med at fastholde skolens dagligdag og virke i årene der kommer.

En ny skolestruktur er over foråret udviklet og vil fremadrettet blive evalueret.

Strukturen er udviklet med udgangspunkt i de formelle rammer der er til den frie skole over foråret 2010 i samarbejde med ledelse, tilsynsførende, bestyrelse og medarbejdere.

 

Det konkluderes heraf at undervisningen samlet set holder sig inde for de rammer, der er givet for den frie skole i Danmark, og derfor står mål med det der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Fremadrettet

I det kommende skoleår vil fokus for evaluering ligge på en vurdering af den nye undervisnings-struktur. En struktur med klassetimer og tematimer. En struktur der er præsenteret på to møder i maj for forældrene. En struktur der er implementeret fra skoleåret 2010-11 og som vi over skoleåret vil høste erfaringer og input fra der skal være med til at udvikle og forme undervisningen i alle fag i det kommende skoleår og i årene der kommer. I den forbindelse har det været nødvendigt i flere fag at indkøbe og producere nye undervisningsmaterialer for at være parat til den undervisnings-struktur skoleåret byder på.

Der vil være to status-evalueringer over skoleåret af forløbet. En evaluering der vil bliver meldt tydeligt ud til forældre. Evalueringerne vil ligge i forbindelse med efterårsferien og påskeferien.

 

 

Skoleleder

Christian Kronow

As Friskole

September 2010

 

 

 

 

 

Evaluering af undervisningsstrukturen på As Friskole, oktober 2010.

 

I forbindelse med skoleåret 2010-11 på As Friskole er strukturen for undervisningen blevet lagt i nye rammer.

 

Overordnet set betyder det at undervisningen for klasserne 1.-8. er en blanding af klassetimer og tematimer.

 

Klassetimer er timer på klassen med en lærer.

Tematimer er timer på tværs af flere klasser.

 

Tematimerne afvikles således med eksempelvis 2 lærere til 3 klasser.

 

På As Friskole har vi erfaring med at gennemføre undervisningen på denne måde. En erfaring der strækker sig tilbage fra skolens opstart i 1996.

De senere år, frem til sommeren 2010, har undervisningen baseret sig i højere grad på klassetimer.

Fra sommeren 2010 er tematimer som princip for undervisningen sammenholdt med klassetimer blevet en del af hverdagen på As Friskole.

 

Dette ud fra forskellige betragtninger.

For det første af en situation for skolen, omkring at rekonstruere den pædagogiske og læringsmæssige tankegang.

En rekonstruktion for at komme i mål med at kunne drive skole fremadrettet, ud fra de ressourcer skolens elevtal giver mulighed for.

Vi har set flere muligheder i en struktur kombineret af klassetimer og tematimer.

Muligheder der gøres rede for i det følgende.

 

Tematimer & Klassetimer:

TEMATIMER er lektioner på tværs af klassetrin

KLASSETIMER er lektioner på klassetrin

 

Vi vil opnå det bedste fra hhv. klassetimer med relativt få elever på samme årgang og tematimer med flere elever fra forskellige årgange.

I klassetimer kan nyt stof præsenteres og behandles i små grupper, hvor der bliver tid til grundig gennemgang og fordybelse.

I tematimer vil en større gruppe være med til at give sparring med andre elever og få gennemarbejdet områder af det faglige stof, hvor det giver god mening, at flere elever arbejder sammen for at højne det faglige udbytte.

Samtidig opnår vi et socialt udbytte ved, at eleverne er sammen på tværs af klasserne.

Kombinationen mellem tematimer og klassetimer er med til at understøtte områder som fællesskab, tillid og respekt, læring gennem erfaringer og oplevelser og en tryg skolegang.

 

Tematimer:

Undervisningsdifferentiering i grupper, der passer til den enkelte elev.

Undervisning i hold eller individuelt efter forskellige prioriteringer, eks. piger-drenge, niveau, interesser, behov, etc.

Ældre elever kan via deres højere faglige niveau være med til at bidrage til undervisningen. Yngre elever bliver udfordret af at se og opleve de ældre elevers niveau.

I dannelsesfag som historie, dansk og samfundsfag giver et større forum en bredere ramme for diskussion og debat.

 

Klassetimer:

God tid til den enkelte elev.

Fordybelse i mindre grupper.

Eleven engageres aktivt i læreprocesserne i mindre grupper og individuelt, via tæt samarbejde med lærerne.

Evaluering af socialt og fagligt niveau i forhold til klassetrin.

 

Vejledende timetal:

As Friskole følger det vejledende timetal for de fag, der skal udbydes i den danske skole ifølge undervisningsministeriet.

I løbet af skoleåret ligger der 4 emneuger og 10 fagdage. Emneuger er, som vi kender dem fra

skoleåret 2009-10.

Fagdage er dage, hvor klasserne fordyber sig i fag. Eksempelvis en matematikdag eller en

natur-teknikdag med en ekskursion. Fagdagene ligger spredt over skoleåret.

 

Elevfordele:

En bredere social kontaktflade.

Man har venner på andre klassetrin end ens eget, såvel på drenge- som pigesiden.

Undervisningsdifferentiering i grupper bliver en mere reel mulighed, så niveauet passer til den enkelte elev.

Elevernes forum for samarbejde øges og dermed fremmes muligheden for udfordringer for den enkelte.

Drilleri mindskes og imødegåes.

Muligheden for at udvikle selvstændighed og ansvarsfølelse øges.

Vænnes til at fungere såvel i små som større grupper.

 

Lærerfordele:

God mulighed for kollegial sparring.

Fælles forberedelsesmulighed.

Gode muligheder for meningsfyldte evalueringsteams.

Mindre følsomhed i klassen ved læreres fravær (vikar).

God mulighed for supervision.

 

Evaluering og status:

I forbindelse med afviklingen af undervisningen i august og september er der løbende blevet evalueret og vurderet på ovenstående struktur i forhold til elevernes dannelse, læring og trivsel.

 

Denne evaluering er fulgt op i uge 40+41 på lærermøder.

 

Det har været en stor opgave at komme i mål med den nye struktur i perioden op til sommerferien.

En opgave der i skoleåret 2010-11 skal løftes af lærerne i skolens pædagogiske og læringsmæssige hverdag.

 

Opgaverne har bredt sig på følgende hoved-felter:

    1    Indsamling og dannelse af undervisningsmaterialer

    2    Dannelse af grupper der ud fra en læringsmæssig synsvinkel giver mening

    3    Dannelse af nye undervisningskulturer med eleverne

    4    Sammenhæng mellem tematimer og klassetimer

    5    Fælles forberedelse

 

Evaluering og status på de 5 områder:

Ad. 1.:

Da strukturen er af en anden karakter end i skoleåret 2009-1,0 har det i nogle fag været nødvendigt at rekonstruere undervisningsmaterialet.

Dette er gjort ved at indkøbe nyt undervisningsmateriale, der er forberedt til fagområdet.

Yderligere er der brugt mange ressourcer på at danne og skabe undervisningsmateriale, som rammer netop det faglige område, der er behov for.

Det er et arbejde, der vil fortsætte således materialer og bøger understøtter undervisningen.

 

Ad. 2.:

Da grupperne i udvalgte tematimer breder sig over flere klassetrin, har der fra undervisers side været brugt tid og ressourcer på at finde, de gruppe-sammensætninger der har fungeret og givet mening. Der har fra elevernes side været en del tilvænning på dette område. Det er en ny kultur, man skal se sig selv i og fungerer i. Ligeledes tilvænning til at man er en del af forskellige grupper. I Lillegruppen har det fungeret godt, at der er ens grupper i de forskellige fag. I Mellemgruppen og Storegruppen har der været en større forskellighed fra fag til fag. Eleverne er ved at vænne sig til disse nye grupper og måder at arbejde på. Det kræver, at man som elev kan fungere i en gruppe, at man kan arbejde sammen og at man som elev byder ind med det man er god til i gruppearbejdet.

Det er på vej, det er noget der skal læreres, det er noget der dannes og skabes i en proces, hvor eleverne selv er med som aktører og bliver bedre og bedre undervejs. Evner og kundskaber der giver bedre og bedre vilkår, for det arbejde der ligger fremadrettet i undervisningen.

 

Ad. 3.:

I forlængelse af punkt 2 bliver kulturen i de grupper der undervises i en anden, på baggrund af opbruddet af den rene klasseundervisning. Det er en kultur, der skal have lov til at bundfælde sig såvel for lærere som elever. Det er noget der kommer over tid. En kultur, hvor man som elev skal se sig som en del af en større sammenhæng, hvor man som lærer ligeledes skal se eleverne i en gruppe på tværs af klasserne. Processer der er sat i gang på baggrund af den nye struktur, processer der lykkes i forbindelse med at prioriterer læring og fordybelse i fagene.

 

Ad. 4.:

Sammenhængen mellem de to typer af strukturer fastholdes i stor udstrækning ved, at det er de samme lærere der har klassetimer, som tematimer i de forskellige fag. Derfor ved tematimelærere, hvad der skal prioriteres i tematimerne, således der er en sammenhæng mellem de to strukturformer. Det giver endvidere en mulighed for at koordinerer indlæring og viden i forhold til konkrete emne- og fagområder på tværs af klassetrin. Områder der er vigtige at eleverne har styr på, for at være forberedt på deres videre faglige indlæring.

 

Ad. 5.:

Fælles forberedelse er en forudsætning for at lykkes med kombinationen af tematimer og klassetimer. Det er en stor ressourcemæssig opgave. Vi har på skolen løst det ved, at lægge ekstra forberedelses og planlægningstid ud hver mandag.

Det har vist sig ikke at være nok, ud fra den evaluering der har været over uge 40+41. Derfor vil der efter efterårsferien blive prioriteret yderlige mødevirksomhed/forberedelsestid efter undervisningstid, en eftermiddag om ugen. Da strukturen binder sig op på fælles timer, fælles for lærere og klasser er det en nødvendighed med fælles forberedelse og planlægning af undervisningen – det er afgørende for, at få hverdagen i den nye struktur til at lykkes. Det har vi fra starten af skoleåret prioriteret og opprioriterer nu området i erkendelse af den koordinerende opgave det er, at planlægge og afvikle undervisningen i kombination mellem tematimer og klassetimer.

 

Konklusion:

Strukturen som er lagt ud for dette skoleår fungerer.

Opstarten har været fuld af erfaringer og nye betragtninger.

For at få strukturen til at fungere skal der afsættes tid til forberedelse i fællesskab blandt lærerne, såvel i fag-team som i Lillegruppen, Mellemgruppen og Storgruppen.

Eleverne og lærere er med udgangspunkt i erfaringer fra de to første måneder ved at finde en dagligdag i strukturen.

Der har været tilvænning fra såvel elever som lærere på arbejdsmetoder, planlægning, sociale fællesskaber og faglige fællesskaber.

Strukturen har åbnet for muligheder i undervisningen, muligheder som til stadighed afdækkes med de erfaringer, vi gør os i den undervisningsmæssige dagligdag.

Ved tæt dialog lærere, forældre og elever imellem evaluerer og tilpasser vi løbende vores pædagogiske og læringsmæssige dagligdag, med udgangspunkt i de erfaringer der opstår undervejs.

Vi har i september været på besøg på Grejs Friskole for udveksling af ideer og erfaring.

I november startes et læringsforløb blandt lærerne op, omkring strukturer indenfor det der kaldes Cooperative Learning. En undervisningsstruktur som vil blive en del af hverdagen på As Friskole over skoleåret. 

Anker Andersen (skolens tilsynsførende) har ligeledes været med i opstarten og idegrundlaget for den nye struktur og evaluerer løbende, som tilsynsførende, om skolen står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Ankers seneste rapport kan ses på skolens hjemmeside.

På baggrund af erfaringer og dialog fortsætter vi skolens fokus på at fastholde fagligheden, læringen, trivslen og dannelsen af eleverne på As Friskole.

Et fokus der udspringer af undervisningsministeriets retningslinier for den frie skole, fagenes mål, vejledende timetal. Herudover test, prøver og evalueringer over skoleåret af hver enkelt elev.

Hertil følges op med 2 skole-hjem samtaler og forældremøder over skoleåret ud over en tæt dialog mellem skole og hjem i dagligdagen.

 

Perspektivering:

Samlet set er vi godt på vej til at gøre strukturen til hverdag på As Friskole. Det kræver fortsat et stort planlægningsarbejde. Et arbejde der bliver prioriteret og varetaget med de ressourcer det kræver. Processen bliver fulgt tæt over skoleåret og evalueres næste gang op til påskeferien 2011.

 

 

Sideeffekter af den nye struktur er at se på de sociale områder. Eleverne er begyndt at lege mere på tværs af klasserne, såvel i skolen som efter skole. Der laves legeaftaler efter skole på tværs af klasserne, i større udstrækning end det tidligere har været tilfældet.

Fællesskabet på tværs af klasserne er generelt blevet større, såvel set fra en social synsvinkel som fra en faglig synsvinkel.

 

På fagsiden er der, fra lærerne, en oplevelse af, at eleverne har fået en større erkendelse af at være en del af et fagligt fællesskab. Et fællesskab som alle har et ansvar for at bidrage positivt til. Der er en oplevelse af at eleverne tager større ansvar for deres egen læring og ligeledes kammeraternes læring. Man hjælper gerne hinanden og udfordre hinanden såvel fagligt som socialt.

 

Fremadrettet vil der i lærergruppen sammen med eleverne blive sat fokus på, hvorledes faste rutiner og strukturer i undervisningen, såvel i tematimer som klassetimer, kan være med til at højne og udvikle udbyttet af undervisningen. Dette fokus vil blive lagt såvel i grupperne som på tværs af grupperne alt efter hvilket fag der er aktuelt.

 

Afrunding:

Det har været to spændende måneder på As Friskole. En tid, hvor nye ideer er blevet til virkelighed.

En virkelighed der er ved at blive til dagligdag.

Skolens dagligdag er præget af glade børn og elever, fra 0. klasse til 8. klasse.

Elever der lærer en masse nye faglige ting og elever der er glade for deres skole, glade for hinanden og trives i den dagligdag, som de selv er med til at skabe.

Som Erik udtrykte det på lærermødet i mandags; ”det er ikke så tosset endda med den her nye struktur”.

Vi har, i månederne der er gået haft en god dialog og snak med jer forældre omkring dagligdagen, undervisningen og trivslen. En dialog der er afgørende, for fortsat at skabe den bedste ramme omkring jeres børns undervisning og dagligdag.

Vi har i perioden der er gået sagt farvel til nogle elever.

Vi har ligeledes sagt velkommen til nogle elever. Disse elever er blevet taget godt imod af eleverne, såvel i klasserne som på tværs af klasserne.

Lærere og pædagoger har i perioden ydet en stor indsats med at fastholde fokus og retning i dagligdagen. Det skal de have stor anerkendelse for. En indsats der tydeligt kan ses og mærkes på skolen.

Jeg håber I alle har haft gode oplevelser og en god start på det nye skoleår 2010-11 på As Friskole.

Skolen er fyldt med engagement og energi. Engagement og energi der kommer til udtryk i det arbejde lærere og pædagoger udfylder sammen med jeres børn og jer forældre hver dag.

 

Tak for en god skolestart. 

 

 

Christian Kronow

Skoleleder

As Friskole

Oktober 2010

 

 

 

 

Evaluering af skolestruktur

As Friskole

April 2011

 

Følgende er en oversigt over hvilke hovedområder vi som skole i eftersommeren har valgt at fokusere på i forbindelse med skolens nye struktur.

 

Opgaverne har bredt sig på følgende hoved-felter:

    1    Indsamling og dannelse af undervisningsmaterialer

    2    Dannelse af grupper der ud fra en læringsmæssig synsvinkel giver mening

    3    Dannelse af nye undervisningskulturer med eleverne

    4    Sammenhæng mellem tematimer og klassetimer

    5    Fælles forberedelse

 

Disse områder er fulgt op i evaluering over efteråret og står i skriv på skolens hjemmeside.

Her står ligeledes følgende formulering for fremtiden, altså tiden fra efterårsferien frem til påske.

 

Fremadrettet vil der i lærergruppen sammen med eleverne blive sat fokus på, hvorledes faste rutiner og strukturer i undervisningen, såvel i tematimer som klassetimer, kan være med til at højne og udvikle udbyttet af undervisningen. Dette fokus vil blive lagt såvel i grupperne som på tværs af grupperne alt efter hvilket fag der er aktuelt.

 

Evalueringsspørgsmål april 2011:

 

    •    Hvorledes har undervisning og inspiration i forbindelse med Cooperativ Learning (herefter CL) fået indflydelse på hverdagen.

 

Ved at få planlagt CL i tematime-undervisningen kan man give nogle gode rammer og strukturer for undervisning – strukturerne fungerer godt – og der er typisk høj aktivitet fra elevernes side.

På klassetimerne fungerer det ligeledes godt – det giver en god arbejdskultur hvor alle er aktive.

Planlægningen af undervisning ud fra CL principper kræver tid. I særdeleshed når der skal  fremstilles materialer til CL og til fagene generelt.

I Mellemgruppen er der gode erfaringer med at bruge C/L i perioder – fx fra 5-7 uger og derefter en lille pause – hvorefter man kan starte på CL igen.

Generelt er erfaringen at perioderne ikke skal være for lange. Det er godt at skifte lidt mellem forskellige strukturformer.

Socialt giver strukturen og tilgangen til undervisningen via eks. CL mange nye relationer på tværs af klasserne.

Der har helt naturligt været lidt forskel på, hvor hurtig man som elev og klasse har været i den omstillingsproces som alle har været en del af. Overordnet kan man sige, at alle er på vej og strukturen er som sådan ikke ny mere, men en del af vores hverdag. Det skal være tydeligt at CL ikke anvendes i alle fag og alle timer hele tiden – CL er blot et bidrag til undervisningens samlede struktur og undervisningsform.

 

    •    Hvordan er vi lykkes med at opsætte faste rutiner og strukturer i undervisningen.

 

Der er prøvet mange forskellige typer og erfaringerne er spredte. Sammenfattet kan man sige at holddannelse skal være gennemtænkt og planlagt ud fra indsigt i klassen, klasserne og dermed elevernes udgangspunkt. Eleverne vil helt naturligt gerne være med til at sætte sit præg på hvem de skal være sammen med, hvorfor planlægning og fast struktur og retning er vigtig for at komme i mål med sine ”projekter” rent undervisningsmæssigt. Lærere der ikke har et godt kendskab til klasserne vil få en fordel i at sparre med lærere der kender klasserne godt for at få en godt udgangspunkt for holddannelse generelt og i forbindelse med CL

CL og strukturerne er noget der skal indarbejdes over lang tid – det er ikke noget der blot fungerer og bliver en del af kulturen blot man har gjort det få gange. CL er en vedholdende proces over flere år inden man kan sige at strukturer og kulturen omkring formen er fast indarbejdet.

 

 

    •    Hvilken forskel/udfordringer er der i skiftet mellem klassetimer og tematimer i forhold til struktur, rutiner og rammer.

 

Eleverne er generelt godt på vej til at skiftene mellem de to strukturformer er en del af deres hverdag. Det bidrager ikke til yderligere udfordringer at der er to former som der pendles ud og ind ad.

 

    •    Forstår eleverne de rammer de arbejder under i tematimerne – herunder strukturerne i eks. CL – er det blevet hverdag? Hvad er især fortsat en udfordring?

 

Overordnet har eleverne forstået rammerne for strukturerne – de ved hvad de skal i de forskellige situationer og tager fat på det arbejde de bliver præsenteret for. Selve gruppedannelsen er jf. ovenstående fortsat en opgave og udfordring – netop at sammensætte de helt rigtige grupper til de opgaver der bliver sat op og dermed skabe et rum for udvikling og læring.

 

    •    Er der nogen klar og tydelig erfaring vi kan gøre os i forbindelse med holddannelse og gruppearbejde i forholde til såvel tematimer som klassetimer når vi tager CL brillerne på?

 

Der er afprøvet mange forskellige holddannelser. Det er et arbejde og en evaluering der pågår i den kommende tid.

Jf. ovenstående er holddannelsen en af de store opgaver, som underviser, at få til at være den helt rigtige. Det kræver kendskab til klasserne, til eleverne, og til det stof der skal gennemgås.

 

    •    Hvad er der fremadrettet brug for, for eleverne, for at fastholde strukturen med tematimer og klassetimer – hvad kan gøre tingene endnu bedre?

 

Tid til planlægning og koordinering er en afgørende faktor for at få tingene til at fungerer optimalt. Det er denne vej igennem at tingen kommer til at give mening såvel for lærere som elever. Det kræver meget samarbejde at få det optimale ud af undervisningen med den struktur der er sat op – det er spændende – det fungerer og det kræver fortsat samarbejde for at holde fast i de principper og den udvikling der skal være bærende for den undervisningsmæssige dagligdag. Det handler om at give hverdagen mening for alle parter – det gør det ved at der prioriteres tid sammen til at få det rigtige afsæt i hverdagen og til at koordinere, strukturere og planlægge undervisningen ( eks. med prioritering af faste rutiner, og rammer for tematimerne) og de forløb eleverne skal være en del af.

 

    •    Hvad er der fremadrettet brug for, for lærerne, for at fastholde strukturen med tematimer og klassetimer – hvad kan gøre tingene endnu bedre?

 

 

På materialesiden kan en grundbog på klassebasis med tilsvarende kopi/kompendium til tematimerne være en hjælp. Således bliver der en kobling mellem de to strukturformer på materialesiden.

En portfoliomappe, som ide til at samle kopier fra alle emner kan hjælpe til at skabe overblik og sammenhæng. På sigt ligeledes være med til at give et billede af hvad eleverne har været igennem af stof i fag med rene tematimer – eks. historie.

 

Ud over ovenstående beskrevne behov for samarbejde og fælles planlægning vil gensidig inspiration og ide-udveksling være med til at gøre tingene endnu bedre.

Det kunne være fortsatte ”virksomhedsbesøg” på andre skoler der gør som på As Friskole – endvidere vil fælles inspiration og ide-udveksling på lærermøder og evt. ved at gå på besøg ved hinanden i undervisningen være en mulighed der kan sættes i spil i året der kommer. Ligeledes skal der holdes fast i en åbenhed omkring hvad og hvor lang vi er med CL i de forskellige klasser – dette kan fastholdes ved at udvikle på en fælles oversigt i papirform – en oversigt der har været i anvendelse over dette skoleår.

 

Overordnet kan man sige at det vi har startet op fungerer godt – der er fortsat udfordringer og tilpasning er nødvendig i tiden der kommer. Strukturen kræver tid til planlægning og materialefremskaffelse ud over det sædvanlige. Samtidig er det en struktur der skaber gode sociale såvel som læringsmæssige rammer for eleverne på skolen. Ligeledes giver forældrene udtryk for at, tingene virker godt.

Lærerne har gjort en meget stor indsats over skoleåret, for at komme i mål med strukturen – såvel ud fra en faglige som ud fra en social/trivselsmæssig vurdering og tilgangsvinkel.

Alt i alt er der gode erfaringer at trække på fremadrettet. Kulturen er så småt ved at være indarbejdet, og det kommende år skal være med til at fastholde og videreudvikle på strukturen og det indhold, der skal være for eleverne i deres læringsmæssige dagligdag.

 

 

 

Christian Kronow

Skoleleder

As Friskole